Kulturhuset.

Kulturhuset i Randers fyldte den 28. august 50 år.

Allerede i 1961 besluttede byrådet at kulturinstitutionerne: Randers Bibliotek. Randers Kunstmuseum. Randers Kulturhistoriske Museum ( nu Museum Østjylland) og Randers Lokalhistoriske Arkiv ( nu Randers Stadsarkiv), skulle samles under et tag. En meget fremsynet tanke om et forsamlingshus i bymidten. Inspirationen var hentet i udlandet, men det blev faktisk det første af sin slags i Danmark.

Opgaven blev givet til Arkitekt Flemming Lassen, funktionalistisk arkitekt, København. Opgaven bestod i at sammenføje kulturhuset med 2 andre eksisterende bygninger. Den ældste var Randers Tekniske Skoles tidligere hovedbygning, der er opført i røde mursten, i Nyklassicistisk stil og tegnet af Randers arkitekten J. P. Jensen Wærum i 1891. I 1937 blev der hertil føjet endnu en bygning til tegnet af en anden markant Randers arkitekt I. P. Hjersing. ( Bl.a. Randers Centralsygehus 1954)

Flemming Lassens bygning blev blev et markant udtryk for stilarten Brutalisme som er et begreb i moderne arkitektur. Kulturhuset bliver i dag betragtet som et af hovedværkerne indenfor dansk Brutalisme. Byggeriet blev påbegyndt i 1963.

Sammenføjningen af de 3 bygninger og stilarter gav anledning til megen debat blandt Randers borgerne. Betegnelser som Kulturel Sænkekasse og Kulturbeton blev brugt i debatten og ikke mindst prisen faldt mange for brystet.

Den 28. august 1969 blev Kulturhuset indviet. Borgerne i Randers tog med det samme huset til sig og siden har huset været et samlingspunkt for byens kulturelle udvikling med flere hundrede tusinde besøgende hvert år.

Beton er ikke uforgængeligt og efter at have mere end 20 år på bagen trængte betonbygningen til en renovering. Kunst og vandindtrængning gennem taget er en meget dårlig kombination.

Diverse reparationsprojekter blev foretaget, men det blev hurtigt klart at der skulle mere radikale foranstaltninger til for at løse problemet.

Desuden blev der krav om at danne et mere kreativt og sammenhængende miljø i huset.

I 1991 blev den lille lysgård overdækket med glas. Fra 1993 til 1995 fik Flemming Lassens bygning nyt tag. Dette ændrede bygningens udtryk til det som står i dag. Paradoksalt nok til nogles utilfredshed, men nødvendigt var det.

Opgaven med renovering og ombygning blev givet til søn af J. P. Hjersing. Randers arkitekten Jørgen Hjersing, (Kuplerne Randers Regnskov).

1996 blev den store atriumgård overdækket med en imponerende glaspyramide, af nogle beskrevet som et mesterværk, og rummet inddraget som bibliotekets læsesal.

Himlen blev hentet ind i huset og nye adgangsveje forbinder nu på helt naturlig vis bibliotek, Kulturhistorisk museum og kunstmuseet med hinanden.

Tiderne skifter og behov og ønsker skifter også. Randers Kommune har udarbejdet Visioner for Kulturhuset Randers 2020.

”Visionen er at borgerne skal møde høj faglighed i de 3 kulturinstitutioner, men samtidig opleve et frirum i byen, hvor man mødes. Dette fordre et mere transparant og publikumsvenligt hus der åbner sig mod omgivelserne, byen og samfundet”.

Der er bl.a. tænkt et nyt fælles aktivitets- og udstillingsbygning mod Carøesgade.

Læs mere om vision 2020 her på hjemmesiden under Nyttige tips og ideer.